Skip to content

Her begyndte det hele

Her begyndte det hele

Lad os tage en tur ned ad memory lane sammen

Her begyndte det hele

Turen ud ad memory lane starter en formiddag i Skive i 1961. Jeg ankom lidt akavet, som sædefødt, blåtbarn og med navlestrengen tre gange om halsen, så var vi ligesom i gang. Jeg var efternøleren og et velkommen og elsket uheld, 10 år efter en storebror og 15 år efter, og faktisk på samme dato, som min søster.

Det viste sig hurtigt at jeg var super glad for bolde i alle størrelser (som måske kan ses på billedet) og havde et vist talent til hurtigt at lære at få styr på dem. Jeg valgte badminton som min sportsgren da jeg var 10 år. Resen Badminton Klub var mit andet hjem. Her lærte jeg ikke kun at spille badminton, men også blivende menneskelige værdier, som følger mig den dag i dag! At udvikle sig til eliteniveau er et krævende arbejde, men fordelene langt større.

her begyndte det hele
Steen 2 år – den gang jeg var sød

Resen, som er en lille satellitby lige uden for Skive, var min legeplads fra jeg var 8 år. Selv om jeg var super aktiv med badminton, så var den nærliggende Krabbesholm skov og Skive fjord, et eldorado for mig både på cykel og leg.

Jeg var noget af en læsehest mellem 3 og 5 bøger blev hentet på Skive bibliotek hver måned, det var kvalitetstid med min far. Det var også her, at intet mindre end min skæbne blev beseglet.
En aften hvor jeg måtte vente lidt på af min far fandt de sidste af sine bøger, sad jeg i læsesals området og mine øjne faldt på nogle titler som gjorde mig nysgerrig – UFO-aspekt og UFO-kontakt. Fra da af blev mit liv aldrig det samme.

Jeg læste efterfølgende alle de nye udgivelser og her begyndte min spirende interesse for de spirituelle emner som UFO-aspekt også skrev om. Bibliotekaren anviste mig til 13.9 hvor der stod rækker af bøger om okkult og spirituelle emner, så jeg startede fra en end af, 12 år gammel.


I forbindelse med en UFO observation i 1976 (14 år gammel) skrev jeg til UFO-aspekt om min oplevelse og kom til at skrive til slut i mit brev, at jeg gerne ville hjælpe dem hvis de mente de kunne bruge sådan en som mig. Jeg blev straks udnævnt til områdeleder for Skive. Det blev startskuddet til mit møde med Steen og Ingelise Landsy. Jeg deltog i “ledermøderne” i Herning og Fredericia. Deltog i foredragstræning, uddelte pjecer overalt, en ild var blevet tændt.

I 1978 fik jeg endelig lov til at deltage på Steen og Ingelise Landsys Kosmoskurser, og det var her jeg mødte Genkaldelsesterapien første gang, som 18 årig. Det var et dramastisk møde, hvor jeg tilsyneladende genoplevede en halshugning under den franske revolution. Ud over den voldsomme oplevelse, som ikke kun gjorde dybt indtryk men måske også forklarede, hvorfor jeg hele vejen i gennem mine teenage år havde konstant halsproblemer. På det tidspunkt tænkte jeg slet ikke på Genkaldelse som mit mulige arbejde.

Efterfølgende flyttede jeg i 1982 til København og til en hyggeaften på Kosmos Center, hørte jeg Steen Landsy tale med en kursist om at nu skulle han se at komme i gang med at lave Genkaldelse. Jeg gik han til Landsy og spurgte ham hvilke forudsætninger det krævede at lære Genkaldelsesterapien. Han gav mig to bøger og sagde når jeg havde læst dem, så skulle vi tale sammen om selve teknikken. Jeg brugte hele min sommerferien på at læse bøgerne og sætte mig godt ind stoffet.

Efter ferien 1983, havde jeg et møde med Landsy. Jeg blev instrueret i teknikken og fik at vide at jeg skulle øve mig på kursisterne, som han sendt til mig. Så gik jeg ellers bare i gang. I knap et år blev jeg superviseret af Landsy. Jeg havde i denne periode fast arbejde i en Helsekost 3 dage om ugen, terapierne 2 dage om ugen, eller arbejde som frivillig enten på tidsskriftet Nyt Aspekt, som UFO-aspekt i mellemtiden var kommet til at hedde eller Kosmos Centers kontor. Det var min “uddannelse” jeg tog det meget seriøst, var ambitiøs og utålmodig for at komme rigtig i gang.

her begyndte det hele
Ingelise og Steen Landsy på kontoret

Frem til sommeren 1984 arbejde jeg med kursiter og dem de anbefalede. Nu fik jeg så et tilbud om at leje mig ind i et ny startet Center – Merkur Centeret på Forhåbningsholms Alle på Frederiksberg. Det var spændende, at starte for mig selv. Jeg kan huske at jeg tog den formidable pris af kr. 266,- m/moms for 2 timers behandling.

Nu begyndte tingene at tage fart. Jeg begyndte at undervise på aftenskoler i 85. Snart var jeg ude og holde foredrag 2 – 3 aftner om ugen, hver uge fra september til maj.

Samtidig skrev jeg artiker for Nyt Aspekt, lavede mange timers lokal radio på Radio Lotus, som Landsy i slutningen af 80’erne overtog. Det var hektisk, sjovt og voldsomt udviklende for mig.

Jeg blev i 89 selvstændig på fuldtid og siden er det bare gået slag i slag med at udvikle kurser, fordrag, uddannelser. Jeg har deltaget i et utal af radio- og tv-programmer – f.eks Chilli Turells “den anden verden” og fornemmelse for mords første sæson. Jeg har vært BT-brevkasseredaktør, skrevet en bog (Sjælens Univers) med Steen Kofoed og gennem årene været i diverse ugeblade og aviser.